Kernen i Permakultur

Permakulturens tre etikker er udgangspunktet for alle aktiviteter indenfor permakultur.

• omsorg for jorden,om
• sorg for menneskeren fair for
• deling af resurser

Helhedsorienterede løsninger

Permakulturen er udviklet som svar på de (økonomiske, sociale, energi-, klima- og miljø-) kriser mennesker har været og stadigvæk befinder sig i.

Permakultur vokser i disse år i hele verden af den gode grund  – at permakultur kommer med helhedsorienterede løsninger på de miljø –og klimaproblemer, det globale samfund befinder sig i.

Den er i sin essens løsningsorienteret og udbredes efterhånden som flere og flere mennesker oplyses om og griber til de handlemuligheder, vi har i forhold til at genopbygge og forøge naturens resurser.

Naturen som læremester

Permakultur handler om at lære af og arbejde med naturen og bygger på den grundlæggende erkendelse, at vi mennesker ikke er adskilte fra naturen, men derimod en del af den.

Kigger man på naturens økosystemer, er det tydeligt, at de der er mest levende og velfungerende, er dem der er uberørte af mennesker. Ser man fx på en skov, er den ikke blot fuldstændigt selvforsynende, men opbygger tilmed resurser i form af frugtbar muld og levesteder for diverse dyr og planter.

Alle arter (planter, dyr, insekter, svampe mv.) udfylder forskellige, vigtige funktioner i økosystemet, så det er vigtigt at sørge for levesteder til dem alle – ikke kun til os mennesker.

Permakultur viser design, der omhandler alle slags samfundsaktiviteter, herunder bl.a. dyrkning, byggeri, kommunikation, forskning og uddannelse.

Den første og vigtigste etik: Omsorg for jorden

At drage omsorg for vores jord og være gode forvaltere af planeten kommer i første række, når vi designer permakultursystemer.

God forvaltning af jorden betyder at opbygge, beskytte og efterlade sunde, fungerende økosystemer. I permakulturdesign er der et kæmpestort potentiale i at regenerere nedbrudte landskaber. Sådanne landskaber mangler ofte den biologiske mangfoldighed – biodiversitet, strukturel kompleksitet og modstandsdygtighed over for (klima)forandringer. Disse landskaber kan omfatte konventionelle marker, græsplæner, eroderede steder, komprimeret jord, forurenede grunde og plantager.

Omsorg for mennesker

Ved designsystemer, der drager omsorg for mennesker, ønsker vi ikke bare at sørge for os selv, vores familier og vores naboer; vi ønsker at udvide denne omsorg til kommende generationer. Hvis vi udvider etikken til at omfatte vores børn, børnebørn og så videre, begynder vores design at se meget anderledes Pludselig er det værd at plante træer, der ikke vil kunne høstes i voreslevetid. Den langsomme opgave med at opbygge sund, rig muldjord gennemøkologisk praksis i stedet for at lede efter det kemiske, hurtige fix bliver merefornuftigt. Vi kan tænke større, og vi kan sætte handlinger i gang med konsekvenser,der vil kunne mærkes langt ind i fremtiden. Fra et bredere perspektiv er mennesker og natur ikke så adskilte, som vi ofte tror. Vi er faktisk lige så meget en del af naturen som insekter, svampe eller frugttræer. Det er derfor, omsorg for jorden faktisk betyder omsorg for mennesker også, og det er derfor, den første etik vinder, hvis de nogensinde synes at være i konflikt.

Ligelig fordeling af overskuddet

Det kan samles i to separate problemer: omfordeling af overskuddet og selvregulering af forbrug og vækst. Med hensyn til det første problem, bør målet for de systemer, vi designer, være at skabe rigeligt udbytte. Vi vil jo alle meget hellere leve i en verden af overflod end i en verden af knaphed. Det betyder, at permakultursystemer ofte genererer overskud af mad, biomasse, elektricitet, tid, viden etc. Hvis vi ikke håndterer overskuddet ordentligt, kan det blive mere til skade end gavn.

Hvad denne etik virkelig handler om, er at tage overskuddene, som et system producerer, og geninvestere dem, hvor de vil gøre noget godt. Det kan betyde, at vi ruller dem tilbage i systemet, fx kompostering af madspild, som genanvendes som kompost i haven eller deles med en anden for at hjælpe med at øge deres evne til at drage omsorg for jorden, og give af dit overskud af frø eller planter. Ved at bruge vores overskud til at sørge for, at behovene hos dem, der er omkring os, er opfyldt, drager vi fordel på mange måder. Hvis behovene hos menneskene omkring os er opfyldt, befinder vi os i et samfund præget af håb og stolthed, snarere end desperation og apati. Alle former for overskud fra systemet geninvesteres i omsorgen for jord og mennesker.

Etik for omstilling

Kun i ganske få eksisterende bøger om permakultur findes der en fjerde etik. Jeg finder imidlertid netop denne etik ekstremt vigtig. Etikken for omstilling forudsætter forståelsen af, at ingen går fra 0 til selvforsynende på en nat. At lave omstilling tager tid.

Omstillingsetikken er den, som holder den kompetente permakulturist venlig. Der er mere virkningsfulde måder at få folk med på permakulturtankerne end at dømme, hvordan de andre er landet på vejen til bæredygtighed. At se ned på en anden, hvis kompostering er mangelfuld, er ikke befordrende. Tilbyd i stedet de nytilkommende al den hjælp, de behøver for at tage de næste skridt.