logo

birgit@gallerirothmann.dk| +45 30891983
Den spiselige permahave

Den spiselige permahave – med naturen som læremester

af Birgit Rothmann | Fotos Thinna Aniella | Muusmann forlag

 

KØB BOGEN

Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. Permahaven er et økologisk kredsløb, der er anlagt, så den vedligeholder og udvikler sig selv, og alle vækster i haven har en funktion – de kan fx spises, bidrager som gødning eller tiltrækker nyttige insekter.

Læs uddrag af bogen her

 

Haveterapi på Samsø

Kærbakkens Permakultur- og Terapihave

Hver mandag og torsdag i 8 uger. Næste start den 7. januar 2019

Når man ser eksplosionen i antallet af danskere, der er blevet ramt af stress, er spørgsmålet: Hvad gør man, når man har fået stress? Hvordan bør medarbejder og arbejdsplads reagere for at bremse stressens negative påvirkning og få den stressramte ordentligt tilbage på sporet igen – og helst forebygge et tilbagefald. Terapihaven er først og fremmest åben for personer, der er ramt af stress og skal tilbage til arbejdet. Haveterapeuten anvender den nyeste forskning og bidrager med principper og værktøjer, der sikrer, at man finder tilbage til sig selv og sit normale funktionsniveau. Simple redskaber og gode vaner i forhold til søvn, fysisk aktivitet, kost og meditation kan direkte reparere de negative påvirkninger, som stress har på hjernen, og som giver udslag i svigtende koncentration og hukommelse. I Kærbakkens Permahave på Samsø er der gennem de seneste år indrettet en terapihave, for personer i rehabiliteringsfasen efter stresskollaps og udbrændthedsrelaterede sygdomme, som har behov for hjælp til at reducere og håndtere stress. Se brochuren for mere information om kursets indhold og struktur

  • Ring Tlf. 30891983 for tilmelding
  • Hvis du bor i Østjylland: Tag med færgen 9.30 og retur fra Sælvig 16.45
  • Ankomst 10.45 til terapihaven. Afslutning kl. 14.15. Afhentning i bil ved færgen. Frokost incl.
  • Prisen er 1000 kr pr. dag pr. person og for hele forløbet på 56 timer med transport til og fra færgen samt frokost koster 16.000 kr., som betales forud.
(Næste holdstart fra mandag den 6. Maj 2019 og 8 uger frem)
design

DESIGN

Jeg tilbyder design af permakultursystemer efter permakulturprincipper og -etiske retningslinjer – ofte i samarbejde med Cecil Rye Olsen, Inspiratoriet, der også har et LAND-center. Hvert design er unikt og afhænger af uendeligt mange faktorer. De opstår altid i en tæt dialog med modtageren og et grundigt forarbejde på stedet. Et permakulturdesign hjælper med til at bevare overblikket i etableringsfasen, så man ved, hvor man er på vej hen – både overordnet og i alle delprocesserne. Kik under fanen med design for flere eksempler på nogle meget forskellige permasystemer – store og små og med større eller mindre kompleksitet. Pris for en haveplan 3500 kr.

Permakultur - Gravefri dyrkning i skov

Kigger man på naturens økosystemer, er det tydeligt, at de mest levende og velfungerende er dem, der er uberørte af mennesker. Ser man fx på en skov, er den ikke blot fuldstændigt selvforsynende, men opbygger tilmed resurser i form af frugtbar muld og levesteder for diverse dyr og planter. Permakulturen arbejder med på denne bevægelse, men forsøger med intelligent design at optimere og ”manipulere”, så den skov, der vokser op, både etableres hurtigt og indeholder en ekstrem mængde af nyttige planter for mennesker, dyr, insekter og for kredsløbet selv. En skovhave – eller en ”food forest” – er et design, der anvender et område optimalt ved at stable afgrøder i et dyrkningssystem, der efterligner en ung skov.

Træer og buske, kvælstof-fiksere, akkumulatorplanter, flerårige grøntsager, urter kan skabe et samarbejdende system med en enorm biodiversitet, der producerer føde til mennesker og dyr samtidig med at det nærer sig selv, opbygger muldlag og lagrer kulstof i ved og plantevækst. Kom og lær hvordan du opdyrker jordens humus og mikroorganismer i et gravefrit system og får et fantastisk insekt og dyreliv. På kurset vil du få at se og smage både kendte og ukendte spiselige produkter, som kan gro i skoven. Og slutteligt vil vi tilberede et lækkert måltid af alle de usædvanlige grøntsager, frugter, svampe, bær og nødder.

Instruktører: Cecil Rye Olsen og Birgit Rothmann
Sted: Inspiratoriet og Kærbakkens Permahave
Tidspunkt:
Tirsdag den 21. maj kl 18- 20.30
Tirsdag den 4. juni kl 18- 20.30
og lørdag den16. juni 10-12.30
Tilmelding og betaling på Samsø Aftenskoles hjemmeside: www.samsoeaftenskole.dk


Kursus: Haveterapi for udbrændthedsrelaterede sygdomme

I Kærbakkens Permahave på Samsø er der gennem de seneste år etableret en terapihave for personer i rehabiliteringsfasen efter stresskollaps. Stress er en stigende udfordring, og mange behøver hjælp til at reducere og håndtere den. Al forskningen i de senere år har bevist, at naturen har en kraftfuld rehabiliterende indvirkning på mennesker, som er kriseramte. Det handler om at få skabt nogle rammer, som bedst muligt støtter behandlingen af de stressramte. Kurset vil lære dig at indrette og bruge den helbredende natur på en ny måde. Din have kan blive et fantastisk rum til at stresse af i, hvis den er designet rigtig. En terapihave skal opfylde nogle generelle krav. Der skal fx være flere haverum, muligheder for at sidde i fred og ro, der skal være små lunde og nogle steder med skovpræg, der skal gerne være udsigt til åbne arealer og vand. Udover tryghed, fredfyldthed og vild natur skal terapihaven være planterig og fleksibel, og lyden af rislende vand er et særligt beroligende element. Bliv klogere på hvordan du selv kan bruge din have og få samtidig redskaber til at håndtere stress.

Instruktør: Birgit Rothmann
Sted: Kærbakkens Permahave
Tid: Onsdag den 29. maj
Tilmelding og betaling på Samsø Aftenskoles hjemmeside: www.samsoeaftenskole.dk

Samsø Kastanjefestival søndag den 13. oktober 2019 i Nordby